Medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund

Tjørneflue (Hawthornfly)

Tjørneflue (Hawthornfly)

Bindeopskrift:
Tråd: Ca. 10/0 sort
Krog: Str. 14 alm. tørfluekrog
Krop: Sort dubbing
Ben: Påfugleherl eller sort krage fjer stråler.
Vinge: Hvid poly yarn
Hackle: Sort tørflue hackle.

Anvendelse:
Hvor: Vandløb, men også sø
Hvornår: April og maj
Hvordan: Opstrøms tørflue

Historie:
Tjørnefluen har ikke noget med vand at gøre (som sådan). Dvs. at den ikke klækker i vand, men der imod på landjorden. Det er muligt, at det er derfor, at mange fluebindings bøger, springer let og elegant, hen over denne flue. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at alle fluer er ranglistet, efter hvor fine de regnes for at være. ( nogen mener, at døgnfluerne er de mest elegante, ja, og selv døgnfluerne er ranglistet, efter hvor gode klækningerne regnes for at være. Men det er en helt anden historie)
Det varierer meget, fra sæson til sæson, hvor mange tjørnefluer der klækker. Nogle år er det sparsomt, som den sæson vi netop er gået ud af, mens andre år kapper helt over, således der driver et bælte at tjørnefluer ned ad åen, men det kan dog altid lade sig gøre, at overliste en enkelt ørred på en sådan flue, da den generelt har nogle gode stimuli.
Skal man læse noget mere om Tjørnefluer, vil det ofte være under stikord som: Bibio marci, Bibio pamonae, Hetherfly, Hawthornfly og Dansefluer m.m. (ikke at forveksle med dansemyg). Bibio pamonae er ikke helt den samme flue som Tjørnefluen jeg fisker med i april, men den ligner. Den holder til i hede egne, hvor beskrevne Tjørneflue holder til i mere frodige egne (som på Fyn).
Det kan nogle gange være besværligt at spotte ”Tjørnefluen” på vandet, men hold øje med insekternes aktivitet i luften. Hvis der er mange Tjørnefluer i luften, så er det helt sikkert, at de også tager dem på vandet.

Design & fluebinding af:
Michael Olesen

Print siden

Områder
Arrangementer 2015
Selskabslokaler
Send til en fiskeven
Send til en fiskeven
facebookFindOS