Medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund

Fiskevand

Dalum Lystfiskerforening har igennem årene formået at sikre sig lejeaftaler med forskellige lodsejere, således at foreningen har fiskeret til et langt stykke af Odense å, herunder også 3 af tilløbene til Odense å, nemlig Holmehavebækken, Borreby Møllebæk og Sallinge å.

Som resultat af etableringen af Odense-Å-Sammenslutning er fiskemulighederne for vore medlemmer blevet kraftigt forøget.

Der er nu adgang til i alt ca. 30 km. fiskevand  i Odense å.

Fiskeregler for Odense å.:

På disse stræk må KUN medlemmer af foreninger under Odense Å Sammenslutningen fiske.

HUSK! Der må max. hjemtages 2 ørreder (1 bækørred) pr. dag. Og MAX 10 stk. årligt. 
Fiskeri fra båd, flydering og bro er forbudt. Fiskeri med Power Bait/Gulp er forbudt.

MINDSTEMÅL:

Bækørred 45 cm.
Havørred 45 cm.
Laks 45 cm.
Torsk 30 cm.
Gedde 60 cm.

§1. Fiskeri er tilladt med medlemskort fra en af foreningerne under Odense Å Sammenslutningen, samt gyldigt fisketegn.

§2. Fiskeri er tilladt året rundt efter ikke fredede arter.

  • Ørreden er fredet i Odense Å Sammenslutningens fiskevand fra 15/11 til Odense Å Premieren (1. lørdag efter 1. fredag i marts)
  • Gedden er fredet fra 1/4 til 30/4.
  • Sandarten er fredet fra 1/5 til 31/5
  • Nedfaldsfisk/nedgængere skal altid genudsættes.

§3. Der må højst hjemtages 2 ørreder pr dag og ikke mere end 10 stk. årligt.

  • Der må højst hjemtages 1 bækørred per dag.

§4. Ved fiskeri med levende agn skal krogstørrelsen minimum være str. 2, og af krogtypen cirkelkrog.

  • Der må anvendes orm og/eller maddiker som levende agn.

§4. Fangstrapportering af havørreder er obligatoriske og skal indberettes senest 7 dage efter fangsten med opgivelse af fangststed, dato og længde. Fangster skal indberettes på www.odense-aa.dk

§5. De fiskende bør bære fiskekortet synligt under fiskeri.

MEDEFISKERI

§1. Ved medefiskeri må der anvendes andre krogtyper end cirkelkroge over str. 2.

  • Medefiskeri er fiskeri fra en fast plads eller platform hvor fangsten opbevares i keepnet og genudsættes i levedygtig tilstand.

ULOVLIGT FISKERI

Du har som besøgende lystfisker på Odense Å Sammenslutningens fiskevand pligt til at anmelde ulovligt fiskeri, se mere information på www.odense-aa.dk, se under opsynsmænd.

Dalum Lystfiskerforening´s Havn:
Har man bådplads i Dalum Havn må der fiskes fra båd fra Dalumvej og opstrøms til træbroen for enden af Møllervej.


Dalum lystfiskerforening har også eget fiske vand.: 

Foreningen har fiskeret til flere km af. Borreby Møllebæk, Holmehavebækken, Sallinge å og Vindinge å.

Fiskepladserne findes i topmenu under fiskevand se kort over strækningerne.

Fiskeregler i Borreby Møllebæk, Holmehavebækken, Sallinge å og Vindinge å.:

Fiskeri efter ikke fredede arter er tilladt hele året.

Bestyrelsen har således vedtaget, at der gælder en udvidet fredning for Borreby Møllebæk, Holmehavebækken og Sallinge å, idet fiskerietførst starter Lørdag kl. 00.01 efter første fredag i marts og slutter 15. november. Endvidere slutter fiskeriet i Borreby Møllebæk, Holmehavebækken og Sallinge å den 30. oktober kl. 24.00.

Vindinge å, fiskeri efter ikke fredede arter er tilladt hele året.

Nedfaldsfisk/nedgængere skal altid genudsættes:

Salg af fangst fra DL's vande er strengt forbudt:

Vedr. Ørreder er Ferskvandsfiskerilovens bestemmelser gældende, idet bestyrelsen dog kan fastsætte yderligere begrænsninger for de enkelte vande.

Bestyrelsen har vedtaget et mindstemål for havørreder på 45 cm. samt for bækørreder på 45 cm.

Fiskeri i Borreby Møllebæk, Holmehavebækken, Sallinge å og Vindinge å må kun foregå med kunstagn.

God orden ved fiskevandet:

Undgå at beskadige afgrøder og hegn, at skræmme kreaturer og vildt. Luk led til indhegninger efter dig.

Parker hensynsfuldt, helst på P-plads og altid således at store maskiner kan passere.

Tag dit affald med hjem.

Tag en snak med lodsejeren og tag godtimod kontrollanten når du møder ham.

Meld uregelmæssigheder til bestyrelsen når du kommer hjem.


Formand:
Palle Jørgensen
Tlf. 20 78 93 28

palleklask @ glenten.dk

Områder
Arrangementer 2015
Selskabslokaler
Send til en fiskeven
Send til en fiskeven
facebookFindOS